Av! – Sasuke tager stort hit på Pokerstars
Han har uden tvivl haft et mere end fornuftigt pokerår, så vi skal på ingen måde male fanden på væggen, men blot konstatere, at træerne kun sjældent vokser helt ind i himlen. Adskillige gange i år har vi berettet om Jacob ‘Sasuke’ Rasmussens glimrende præstationer i nettets højeste cashgames, men i går er nu alligevel nok en af de dage, som han gerne vil glemme.
I hvert fald endte fredagen desværre ud i et minus meget tæt på den 6-cifrede ende, da ‘Sasuke’ som så ofte før var at finde på NL Hold’em $50/$100 på Pokerstars. Helt præcist endte fredagen med at koste $98.198 – eller lige godt 550.000 kroner. Vi gør igen opmærksomme på, at highstakesDB.com, hvorfra disse tal stammer, udelukkende ‘tracker’ bordene fra $25/$50 og opefter.
‘Sasukes’ kedelige fredag blev en realitet efter 1725 hænder på borde, hvor blinds er $50/$100. Modstanderne hed eksempelvis Isaac ‘Ike’ Haxton, Wilhasha, Dimitri ‘Forhayley, og OtB_RedBaron. Sidstnævnte spillede ‘Sasuke’ en meget interessant hånd mod, hvor danskeren fandt et glimrende call frem på river.
Du kan se hånden her:
OtB_RedBaron – $10.000
Lottenice – $11.264
Preflop hejser ‘OtB_RedBaron’ til $300 fra knappen, som dog ikke er nok for ‘Sasuke’, der hæver til $1.060 fra small blind. ‘forhayley’ i big blind smutter, mens ‘OtB_RedBaron’ betaler.
Floppet slår
, der får ‘Sasuke’ til at leade $1.138,5. Betalt af ‘OtB_RedBaron’.
Turn er , og ‘Sasuke’ ender med at check-calle et bet på $2.150 fra Baronen.
River færdiggør boardet med . Igen et check fra danskeren, der får ‘OtB_RedBaron’ til at stikke stakittet til midten. Helt præcist $5.651,5 skubber han over linjen. ‘Lottenice’ skal dog ingen steder og betaler.
‘OtB_RedBaron’ viser ‘nut low’ med
, der som navnet antyder ikke kan slå så forfærdelig meget. Den kan i hvert fald ikke slå ‘Sasukes’
, der skraber potten til sig.
På trods af det flotte call, blev fredagen altså ikke nogen succes for Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, der dog – set udefra – virker til at have haft et fornuftigt 2013 på pokerfronten.