Allan Bække i front på samtlige leaderboards på PokerStars

Allan ‘Sifosis’ Bække må siges at have en arbejdsmoral, der er få forundt. Ofte bliver det til sessions på vel over 12 timer, og i kampen om leaderboard-point står turneringer i alle buy-in-klasser for skud. Det må så sandelig også siges at have givet pote over de sidste par uger for exil-silkeborgenseren. Danskeren har nemlig ikke bare erobret førertrøjen, når det kommer til PokerStars’ ugentlige og månedlige leaderboard, men endda også i det årlige leaderboard, hvor der er præmier for mere end $50.000 til vinderen.

Bække har længe ligget godt til på årsranglisten, men har først for nyligt overhalet den finske supergrinder ‘ismo<3seppo’. Finnen må også anses som en af favoritterne til at løbe med titlen som årets turneringsspiller på PokerStars, efter han sidste år formåede at stryge helt til tops. Dengang var han med afstand den bedste spiller, og vandt førstepladsen med mere end 7.000 point ned til nummer to, men i år ser løbet ud til at blive mere tæt. Bække har næsten rundet 50.000 point, men fører alligevel blot med kun 500.

“Gik forbi ismo i weekenden, og øgede så tidligere i dag, men så vandt tarden en $1 3x turbo med cirka 7.000 spillere. Heldigvis betød min sejr her til morgen i Big $27,50, at jeg igen har lagt lidt afstand”, fortæller Bække til PNN, men understreger også, at der stadig er lang vej igen.

Sejren i Big $27,50 foran 1.196 andre spillere betyder ikke bare en fin gevinst på $5.165 for pokerproen, men også, at han har taget et stort spring mod at vinde det månedlige sommer-leaderboard. Ranglisten har $15.000 til vinderen, så det bliver der for alvor satset på nu, lyder beskeden.

“Weekly er “ligegyldigt”, men jeg spiller hårdt efter monthly, så der bliver nok grindet ret intensivt”, slutter Allan Bække.

 

weekly

monthly

yearly