Direktør spiller $100.000 High Roller event for sjov

PokerStars Caribbean Adventures $100.000 Super HighRoller event kravler med verdens bedste og rigeste pokerspillere. Men med ved bordene sidder en forretningsmand, som har købt sig ind i den prestigefyldte pokerturnering med det astronomiske buy-in for sjov.

Greg Jensen, en 37 årig amerikaner, er direktør for Bridgewater Associates, som i øjeblikket er verdens største hedgefond. Selskabet er vokset fra blot 100 ansatte i 2003 til mere end 1200 ansatte i 2011, og Bridgewater Associates havde i 2011 aktiver for mere end $122 milliarder. Greg Jensen har ansvaret for selskabets research og handels-afdelinger.

I disse dage befinder Greg Jensen sig dog på Bahamas, for at spille med i PCAs $10.300 dyre Main Event, da han fik et buy-in i fødselsdagsgave af en kollega. Og mens han alligevel var på de breddegrader, besluttede han sig altså for at give Super HighRoller eventet et skud.

Da han blev spurgt hvordan han endte med at spille med i så dyr en pokerturnering svarer han: “Jeg besluttede mig bare for at spille den her for… what the hell?”

Forud for turneringen var den dyreste pokerturnering Greg Jensen havde spillet et $5000 event, og adspurgt om sin pokerbaggrund svarede han: “Jeg er bare en amatørspiller og spillede lidt for sjov da jeg var yngre. Jeg spiller bare for sjov”.

Greg Jensen er gået videre til Dag 2 med en stack på 302.500, hvilket er mere end både Daniel Negreanu og Tom Dwan, som i øvrigt begge har lavet et rebuy. Jensen mener dog ikke, at hans ukendte status som pokerspiller kommer ham synderligt meget til gode, for som han sagde: “Jeg tror ikke det betyder ret meget. Jeg får brug for en masse held, hvis jeg skal vinde”.