O’Dwyer med direkte position på Agerskov – ikke det fedeste
Rasmus Agerskov har rykket bord, men ikke til det bedre. Lige til venstre for sig har han turneringens chipleader, Steven O’Dwyer siddende.
“Det er ikke det fedeste, det er klart. Men det var næsten værre på det andet bord, for der var det jo næsten personligt. Jungleras sad og 3-bettede mig hele tiden og viste syv-tre off op i hovedet på mig, mens han grinede fjoget,” griner Agerskov, da vi spørger til hans placering.
“Jeg havde et superhårdt bord i går, og har også haft nogle hårde borde i dag,” tilføjer han.