Tjepan tager halvanden måned i Las Vegas: – Jeg kommer hjem med et bracelet!

Masser af danske profiler dropper årets udgave af World Series Of Poker, men der findes endnu – heldigvis – danske spillere, der tager til Las Vegas med en glubsk appetit på WSOP, cashgames, vilde fester og smukke piger.

Jaroslav Tjepan, manden der snuppede leaderboard-sejren i PokerStars’ TCOOP-serie, er i disse dage ved at gøre klar til ikke mindre end seks og en halv uge i Las Vegas.

Menuen står på WSOP-turneringer, cashgames og måske da også lige en enkelt aften i byen eller fem. Jaroslav Tjepan var sidste år beboer i en af Betfairs to knaldhytter, og skal vi sige det sådan her: Hvis nogle af beboerne var i festligt lag, så var det der, man kunne finde ‘Turbo-Tjep’.

Læs også: Hep hep, Tjep! Vinder af TCOOP-leaderboardet!

Så er spørgsmålet jo – mere eller mindre fest i år?

“Ha ha, mindre. Skal af sted i seks og en halv uge jo. Planen er at få grindet omkring 50 timers cashgame om ugen udover WSOP-turneringerne. Er så heldig at repræsentere Betfair i fem side events, og derudover har jeg ikke planlagt flere tours. Lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til at komme af sted.”

Hvad med Main Event – den spiller du vel?

“Jo, men skal enten sælge 50 procent i den eller finde en staker. Den er lige dyr nok i forhold til hvad rullen kan klare lige for tiden.”

Hvad er ellers planen?

“Ja, jeg skal i hvert fald have et bracelet med mig hjem. Måske to, når jeg nu er i gang.”

Mon ikke du også får støvet en enkelt fest eller to op – trods alt?

“Hvad tror du om mig?”

Læs også: Turbo-Tjepan: – Er sgu stadig lidt fuld!