Gus rister Tollerene: – Dit langsomme call er Play Of The Day

Enhver, der har været et smut i USA og set lidt farvefjernsyn i en stille stund, vil kende til ESPNs ‘Play Of The Day’ – en institution på den gigantiske sportskanal. Ofte vil ESPNs Play Of The Day, der hører under nyhedsprogrammet ‘Sportscenter’, være et slam dunk, et homerun eller en spektakulær aktion fra NFL, men ikke altid. Nogle gange kommer også de små sportsgrene til deres ret.

Gus Hansen, der på det seneste er kommet flot tilbage fra et år, der ellers længe har lignet en gentagelse af sidste års mareridt, yppede for nyligt kiv med Ben ‘Bttech86’ Tollerene på Full Tilt Pokers tunge borde. Og her mente en syrlig Gus, at Ben Tollerene fortjente en plads i Sportscenters Play Of The Day. Eller måske gjorde han ikke.

Læs også: Gus: – Gider ikke spilde tid på en nit som dig

Gus var tydeligt irriteret over et ultra-langsomt call fra Bttech86, og det kom der følgende – ganske fornøjelige – chat ud af:

Gus Hansen: great play Btech

Gus Hansen: you completely fooled me with the 93 second delay on your call

Gus Hansen: play of the day – they will show it on sportscenter later

Bttech86: thanks dude

Gus Hansen: as long as you believe it

Bttech86: you have no idea what i was doing

Gus Hansen: you dont have to say publicly that you were playing with yourself

Gus Hansen: its ok we all do it

GushansenMacau

Danmarks highroller nummer 1 finder sig ikke i slinger i valsen fra de unge lømler. U tell’em, Gus!