Eureka: Den danske mester er ude – Niklas Nielsen bygger table image

The Danish champion has left the building.

Det hjalp tilsyneladende ikke at få løsnet de ømme muskler lidt op med en omgang massage, for Rasmus Agerskov er netop blevet elimineret fra turneringen.

Vi missede lige nøjagtigt exithånden, men Mads Smith Hansen havde overhørt, at der var tale om QQ vs. 99. Selvsamme Mads Smith sidder i øvrigt med ca. 85.000 i stacken og ligner en frisk, veludhvilet ung mand, som er klar til en lang dag ved bordene.

Vi har desværre en bange anelse om, at både Ronnie Espensen og Carsten Vestbjerg muligvis er trådt i Agerskovs fodspor, for de var heller ikke i deres sæder, da vi lagde vejen forbi for at tjekke op på dem. Vi krydser fingre for, at de blot er blevet rykket til et andet sæde. Opdatering følger…

Til gengæld sad Niklas Nielsen præcist, hvor han har siddet den sidste times tid, og vi tog en hurtig sludder med ham ved bordet.

Her kunne han afsløre, at han har reduceret sin stack fra 101.200 til ca. 71.000 i en ordentlig skummer.

Niklas_Nielsen_griner“Jeg skød tre tønder med ren luft, men han ville ikke lægge sit top par”, siger Niklas med et skævt smil.

Han har det dog helt fint med situationen netop nu.

“Jeg har et fint table image nu, og jeg har også været ude og arbejde med nogle 3-bets”, siger han og håber på det betaler sig senere på dagen.

Niklas fortalte også, at han og pokermakkeren Jonas Jørgensen tilbragte aftenen i går på Ambassador Casino, hvor der blev spillet spewy 20/40 CZK cash game og drukket tæt i baren.

“Jeg endte nok 30.000 nede”, griner Niklas og konstaterer at det heldigvis er tjekkiske Korana og ikke danske bananer der er tale om.