Græsk sejr i Deauville – Katchalov runner-up
Det blev ved lige ved og næsten for gårsdagens finalebords største navn, Eugene Katchalov. Team Pokerstars Proen havde ellers gang i et fornemt comeback efter at have været shortstack i en periode. Katchalov fik kæmpet sig blandt de sidste to spillere, og sidste og største forhindring mod titlen skulle vise sig at være Sotirios Koutoupas, der nappede sejren og blev den første græske vinder af en EPT-turnering.
Grækenland er måske ikke Europas førende pokernation, men det var nu alligevel en plet på det store lands poker-CV, at de ikke kunne mønstre en eneste EPT-titel. Det blev der lavet om på i går, da Sotirios Koutoupas, der startede finalebordet ved EPT Deauville som massiv chipleader, gik hele vejen til sejren og de medfølgende €614.000.
Koutoupas spillede et solidt finalebord, men det skal dog også med, at han løb ganske pænt. Han var involveret i en hel del all-ins, og grækeren kom ud på toppen i noget nær alle sammen. Da Koutoupas endte heads up med Katchalov, havde grækeren da også næsten 75 % af chipsene, men så begyndte der lige pludselig at gå en anelse grus i maskineriet.
Katchalov holdt alle pots små, og med sin store erfaring fik han grindet sig tilbage, så Koutoupas chiplead langsomt blev barberet væk. Herefter fulgte dog en periode, hvor Katchalov konstant var ‘pipped’, som man siger. Hver gang begge spillere havde showdown-value i hulen, var det nærmest konsekvent grækeren, der var et mulehår foran. i EPT Deauvilles sidste hånd skulle der igen lidt ‘run-good’ til for grækeren, der 4-bettede all-in med
, som øjeblikkeligt blev betalt af Katchalov med
. Floppet landede
, og herfra holdt grækeren hjem.
“Det var min tur nu. Det var min tur til at vinde. Jeg var meget heldig i nogle situationer i dag, men sådan er poker. Alt gik godt for mig,” fortæller Koutoupas til Pokerstarsblog ovenpå sejren.
Grækeren understregede dog, at han ikke mener, at han har været heldig igennem hele turneringen.
“I dag gik alt min vej, men jeg har ikke ‘suget’ nogen igennem hele turneringen. Alle de gode ting skete i dag”, afslutter grækeren.
Ukrainsk-amerikanske Eugene Katchalov har tidligere været enormt tæt på den flygtige EPT-titel. I går var han det så igen, men måtte tage til takke med andenpladsen og €379.500.
“Jeg ved, hvor svært det er at vinde en turnering. Jeg er tilfreds med andenpladsen, og jeg har fået en masse penge, der kan hele sårene”, fortale Eugene Katchalov, der da også både smilede og jokede, da turneringen havde fundet sin vinder.
Sådan sluttede EPT Deauville:
1 – Sotirios Koutoupas, Grækenland – €614.000
2 – Eugene Katchalov, Ukraine – €379.500
3 – Oliver Price, Storbritannien – €271.200
4 – Eli Heath, Storbritannien – €207.800
5 – Harry Law, Storbritannien – €164.600
6 – Rustem Muratov, Rusland – €128.200
7 – Carlo De Benedittis, Italien – €93.000
8 – Anthony Lerust, Frankrig – €63.900
671 mand stillede i år til start i EPT Deauville Main Event.