Eureka: Martin Tønnesen er in the money og videre til Dag 2 i Highrolleren

Martin Tønnesen spillede sig – som den eneste dansker – ved 1-tiden i nat i pengene i €2200 Eureka Prags Highroller turnering, hvor der var skillinger til de 63 bedste i et felt på 430 spillere.

Spillet blev stoppet umiddelbart efter boblen sprang, og dermed er samtlige 63 resterende spillere videre til i morgen, hvor spillet genoptages 12:30.

Alle spillerne er nu sikret minimum €3620, mens der venter €161.000 til vinderen.

Tønnesen har haft en solid stack igennem store dele af dagen, og ved vores sidste opdatering fra eventet havde Tønnesen en imponerende stack på 155.000, som der dog blev gjort et solidt indhug i, da han fik 4-bet hugget QT til midten og blev snappet af TT.

Den pot kostede “Tønne” omkring 60.000 af stacken, hvilket efterlod ham med ca. 95.000 og det er også ca. den stack han tager med sig videre til Dag 2.

Helt præcist har Martin Tønnesen 92k i stacken, når spillet genoptages i morgen, hvor blinds vil hedde 2k/4k med en ante på 500.