Eureka: Dag 1B er slut – 6 danskere videre til Dag 2
949 spillere stillede til start på Dag 1B i det €1100 dyre Eureka Main Event på Hilton Prague Hotel i dag i den tjekkiske hovedstad og blandt dem var en lang række danskere.
Efter alt røgen havde lagt sig, sad i alt 6 danskere tilbage og det drejer sig om henholdsvis Anders Andersen (i billedet), Rasmus Vogt, Carsten Vestbjerg, Mads Smith Hansen, Michael Bech og Martin B. Hansen.
Når vi inkluderer de 366 spillere som stillede til start søndag på Dag 1A, når vi op på et imponerende felt på i alt 1315 spillere, hvilket med flere mil er nok til at sætte rekord for den største pokerturnering nogensinde på tjekkisk jord.
Når feltet samles i morgen sidder 396 forventningsfulde spillere klar til at gå efter guldet i turneringen, som efterhånden har en samlet prizepool i omegnen af €1.2 mio., og et forsigtigt gæt er, at der venter mere end €200.000 til den endelige vinder. Den officielle payout struktur er stadig på trapperne, men vi bringer den naturligvis her på PNN.dk så snart arrangørerne er færdige med den store kugleramme.
Chipleaderen når feltet samles i morgen klokken 12:00 i den store sal på Hilton i Prag hedder Erik Soderholm, og han er såmænd født i vores broderland Sverige. Hele 264.600 chips kunne han hive i den forseglede pose ved dagens slutning.
Anders Andersen, der tidligere har final tablet både EPT Berlin i 2013 og EPT København i 2009, er dansk chipleader med imponerende 143.300 chips, men han var alligevel en smule skuffet da han forlod casinoet. Han havde nemlig kort før dagens slutning tabt en massiv pot på 50.000 chips med
mod
, fordi dealeren fandt tre hjerter frem fra decket.
Også Mads Smith Hansen var en kende skuffet ved dagens slutning, da han var oppe og snuse til en stack på 220.000, men et par uheldige hænder ved dagens afslutning gjorde, at “moumaife” måtte tage til takke med at overnatte med en stack på 112.000.
Tyrecallede sig til sin stack
Martin B. Hansen er også solidt med når spillerne samles igen i morgen, og det skyldes i høj grad et par alvorlige tyrecalls, som sad lige i skabet. Vi fik en 3. halvlegs øl med drengene i baren på Hilton efter kampen, og her fortalte Hansen lystigt om det ene af de to flotte calls, som altså har resulteret i en fin stack på 91.200 chips.
Det første kom i en pot, hvor Hansen har raised A9 med es i ruder, og floppet slår Q34 med to ruder. Hansen c-better 2400 og modstanderen caller.
Turn er en 9’er, som giver Hansen et fint par, og han checker for potcontrol, men modstanderen vælger at skyde 6100 ind i potten og Hansen finder et call frem.
River er ruder konge, og modstanderen beder nu dealeren om at sprede potten ud, så han kan se hvor meget der ligger derude. Cirka 20.000 chips er der at hente, og det får ham til at overbet skubbe ca. 30.000 chips.
“Jeg kan simpelthen ikke se hvad han skal overbet skubbe med der. Jeg har blocker til nutflush, fordi jeg har ruder es, og han har aldrig JT i det spot. Alle små flushes valuebetter og det gør KQ også, så det giver bare ingen mening”, siger Hansen som altså fandt lidt af et tyrecall frem med 3rd pair. Modstanderen kunne fremvise en flot AT og dermed es høj, og så røg potten altså til Danmark. Nice call Hansen!
En dansker som ikke klarede cuttet trods en ellers fin præstation er MortenVM, som røg ud i en moderpot på 165.000 chips. MortenVM har åbnet UTG med
og får hele 3 callers inden action er på manden i big blind, som finder et squeeze frem i størrelsesordenen ca. 9.500 chips.
MortenVM vælger at calle, og dermed sætter han gang i en lavine af calls, som betyder de ender 5 mand til floppet.
Det slår
og da blinds checker til VM, vælger han at skyde sine resterende 55.000 chips til midten i en 55.000 stor pot. Første villain går i tanken men ender med at folde. Det gør en mand i mellemposition med
dog ikke, og så var VM på en ruder-mission. Desværre blanker turn og river, og så måtte han lidt slukøret forlade turneringen før det for alvor blev sjovt.
De 6 overlevende danskere fra Dag 1B får i morgen selskab af Niklas Nielsen og Rasmus Agerskov, som var de eneste overlevende danskere på Dag 1A.
Spillet genoptages med blinds på 800/1600 og en ante på 200 og average er 66.400 chips.
Du kan se det fulde overblik over danske chipcounts ved starten af Dag 2 her:
Rasmus Vogt: 24.000
Carsten Vestbjerg: 31.500
Anders Andersen: 143.300
Mads Smith Hansen: 112.000
Michael Bech: 19.500
Martin B. Hansen: 91.200
Niklas Nielsen: 101.200
Rasmus Agerskov: 31.300
PNN.dk er klar fra middagstid tirsdag på Hilton i Prag, hvor vi følger de resterende danskeres kamp på vejen mod Dag 3.