EPT Prag: Wrang, Theo og Kipster til start i €5300 PLO Championship
Interessen for Eureka og EPT her i Prag er ganske enkelt enorm.
Mens Eureka Main Event hamrer derudaf, er der nu også for alvor kommet gang i EPT’en i takt med det €5300 dyre PLO Championship, som indtil videre har haft 62 spillere til start.
Blandt de startende havde vi Jannick Wrang, Theo Jørgensen og Jesper “Kipster” Hougaard. Der resterer netop nu 57 spillere og desværre er Theos navn på listen over de 5 første faldne spillere.
Også Henrik “Walth” Hecklen overvejer kraftigt at spille med i eventet, men ved sidste runde på gulvet var han dog ikke at finde ved bordene endnu.
Vi følger selvfølgelig eventet og danskerne sideløbende med Eureka Main Event.