EPT Deauville: Exit Agerskov og Hansen – Fuld hus ikke godt nok for Agerskov
EPT Deauvilles Main Event er nu fuldstændigt blottet for danskere, da vores to sidste mand i feltet begge måtte lade livet på Dag 3. Heldigvis fik de begge kæmpet sig i pengene inden de blev elimineret.
Først måtte Jesper Hansen give fortabt på 83. pladsen, hvilket indbragte ham €9500, og da danmarksmesteren Rasmus Agerskov lidt senere måtte samme vej på 68. pladsen til €10.790, ligger det fast, at vi ikke får en dansk vinder af EPT Deauville Main Event i år.
Rasmus Agerskov var ellers oppe og snuse til en top10 placering efter han lavede et fabelagtigt call, men desværre lader det ikke til at det for alvor gik danmarksmesterens vej efter dét, og til sidst befandt Agerskov sig all in med
mod Jeffrey Hakim preflop.
Nu skulle man tro, at et board der slog
ville være godt nok til at hive en dobling hjem til Agerskov, men da Hakim havde vendt
om på ryggen ved showdown, var Agerskov reelt drawing dead efter turn.
En mand der tydeligvis troede, at Agerskovs fulde hus var godt efter river, var franskmanden Jerome Zerbib. Ifølge PokerStarsblog.com som fangede hånden fik riverkortet Zerbib til at råbe og skrige, da han troede Hakim var blevet offer for et forfærdeligt bad beat.
Det gik dog snart op for ham, at et fuld hus i esser over ottere stadig slår et hus i ottere over esser, hvorefter han undskyldte sit udbrud.
Der resterer nu 41 spillere i turneringen, og chipleaderen er Ekrem Saniouglu med 1.300.000 chips. Franskmanden med det tyrkiske navn har boet i Frankrig i mere end 40 år, og ernærer sig til dagligt som ejendomsmægler.
Han forfølges tæt af bl.a. Eugene Katchalov som indtager andenpladsen med 1.194.000 chips.
Top 10 chipcounts i EPT Deauville Main Event på Dag 4:
Name | Country | Chips |
Ekrem Sanioglu | France | 1.300.000 |
Eugene Katchalov | Ukraine | 1.194.000 |
Norbert Szecsi | Hungary | 1.184.000 |
Sotirios Koutoupas | Greece | 1.129.000 |
Tatu Maenpaa | Finland | 926.000 |
Anthony Lerust | France | 837.000 |
Andrew Sweeney | Ireland | 775.000 |
Dimitri Holdeew | Germany | 774.000 |
Alexander Goulder | UK | 696.000 |
Konstantin Tolokno | Russia | 684.000 |