Betfair bliver betting-partner for Superligaen

Betfair har længe været en af danskernes foretrukne bookmakere på nettet, og det skyldes ikke mindst den innovative sportsbetting-børs, som adskiller sig fra de øvrige bookmakeres sportsbooks ved at spillerne hos Betfair har muligheden for at vædde mod hinanden og ikke mod bookmakeren.

Nu får de danske sportsbettere endnu en grund til at skele mod Betfair, når der skal placeres bets, for Superligaen har nemlig introduceret Betfair som den nye officielle betting-partner.

“Vi er stolte og glade over at have fået Betfair som officiel betting partner til Alka Superliga. Et partnerskab med en af verdens største online sportsbetting udbydere er noget dansk fodbold kan være stolt over”, lyder det fra direktør i Superligaen A/S, Claus Thomsen.

Også hos Betfair ser man frem til samarbejdet:

“Vi er meget glade for vores nye samarbejde med Alka Superliga, og vi ser frem til at præsentere vores førende sportsbetting-produkter såsom Spillebørsen og Cash Out til fodboldfans i hele Danmark”, udtaler Betfairs danske Country Manager, Mathias Hüttel.

Aftalen løber i første omgang frem til udgangen af 2016/17-sæsonen, oplyser Betfair.

Læs meget mere om Betfair hos Odds.dk, hvor der er fokus på fordelene som betting-kunde hos Betfair.