Zupp: – Nu må vi se om AlexKP selv stiller op

Alexander ‘AlexKP’ Petersen pegede for få dage siden på Peter ‘Zupp’ Jepsen som favorit forud for det forestående 100/200 kroners cashgame ved WPT Copenhagen.

Læs  også: Her er AlexKPs line up: – Zupp er klar favorit

Han sagde dengang – med slet skjult ironi – at ‘Zupp’ var den største grinder af dem alle, hvorfor favoritværdigheden naturligvis måtte tilfalde ham. Sådan ser ‘Zupp’ dog ikke helt selv på det:

“Ja, han er glad at høre på ham KP. Jeg grinder mange pullups, det er i hvert fald helt sikkert, og mon ikke der skulle være nok cocio tilbage i overarmene til at holde på to-fire kort og sige all in. Nu må vi se om KP overhovedet selv stiller op til det cashgame – Han har jo været godt kørende længe, så det varer vel ikke meget længere,” siger han til pnn.dk.

Læs også: Zupp blev 3′er til EM i crossfit

Selvom ‘Zupp’ ikke vil påtage sig favoritværdigheden, så føler han sig dog godt inde i feltet – Og selv ikke en rutineret herre som Martin Vallø kan ikke gøre ham nervøs.

“Hyggeonkel Vallø – han gør ikke nogen fortræd,” griner ‘Zupp’.