Ziigmund udnyttede tiltet Isildur1

Der var engang, at Viktor ’Isildur1’ Blom og Tom ’durrrr’ Dwan kæmpede om herredømmet over Full Tilt Pokers højeste takster. Siden har ’Isildur1’ skiftet site, fået en sponsorkontrakt og ikke mindst en ny yndlingsmodstander.

De seneste uger på PokerStars har det nemlig set ud til, at Ilari ’Ilrai FIN’ Sahamies er helt med på konceptet med lange Heads Up-dyster, hvor limp, click-raise, fold og fold er fy-ord. De to har i flere uger lagt PLO-arm mod hinanden på $100/$200-bordene med enorme udsving til følge. Den ene dag har man kunnet se ’Ziigmund’ vinde en halv million dollars, blot for at tabe en million tilbage til ’Isildur1’ dagen efter.

Ziigmund lånte Isildur1 penge
I går og i nat vippede  vægtskålen mod Finland, da ’Ziigmund’ drog fordel af, at den unge svensker ikke var helt på toppen. ’isildur1’ havde nemlig ikke blot spillet WCOOP det meste af natten, men også netop tømt sin konto i en duel mod Andreas ’Skjervøy’ Torbergsen, hvor der undervejs i chatten var stærke indikationer på, at ’Isildur1’ var på tilt. Den situation udnyttede finnen og lånte ’Isildur1’ en bunke dollars, hvilket skulle vise sig ikke at være hans dummeste investering igennem tiderne.

’Ziigmund’ endte nemlig med at vinde ikke mindre end $310.000, hvilket næsten er nøjagtigt er det beløb som ’Isildur1’ i sidste ende ud med at tabe. $312.483 lyder det præcise tal for svenskerens underskud, på et døgn, hvor ikke ret meget fungerede for ham.