WSOPE: 16 mand tilbage – Ivey nærmer sig karrierens tiende bracelet

Der blev spillet ned fra 72 spillere til 16 på Dag 2 ved WSOP Europes £5.300 Mix Max-turnering i går, og vi kommer ikke uden om, at det var feltets to største stjerner, der trak de største overskrifter.

Phil Hellmuth missede nemlig et historisk cash nummer 100 i WSOP-sammenhæng, da han blev ekspederet ud på 24.pladsen, hvilket han stadig tuder over på Twitter.

Læs også: WSOP Europe: Deprimeret Hellmuth misser cash nummer 100

Til gengæld er Phil Ivey iblandt de sidste 16, og nærmer sig dermed karrierens tiende WSOP-armbånd, hvilket ville betyde, at han kommer på omgangshøjde med legender som Doyle Brunson og Johnny Chan.

De sidste 16 spillere genoptager spillet klokken 13.00, hvor de vil blive fordelt på fire 4-mandsborde, inden de sidste fire skal spille heads up om bracelet og en førstepræmie på €188.160.

Top 10
Noah Schwartz – 262,000
Shannon Shorr – 252,000
Jason Mann – 232,500
James Dempsey – 193,500
Joe Kuether – 179,500
Dan O’Brien – 162,000
Ville Mattila – 160,000
Mark Newhouse – 143,000
Nikolaus Teichert – 110,000
Phil Ivey – 90,500