WSOP TV: Giganterne ramler sammen på Dag 5

ESPNs dækning af WSOP Main Event er nået frem til de sidste levels af Dag 5, hvilket betyder, at feltet er blevet cuttet ned til de 100 bedste.

To af de største tilbageværende navne, Carlos Mortensen og Marvin ‘MadMarvin’ Rettenmaier, ramler i det dugfriske afsnit sammen på turneringens secondary feature table, hvilket ikke kommer til at gå stille for sig. Specielt ikke, når de begge samler monstre op.

I afsnittet er der også fokus på feltets to sidste kvindelige spillere, Chris Kinane og Annette Obrestad, og Obrestad får vi blandt andet at se gøre brug af sin “One Time.” Om det bringer hende det fornødne held kan du se i klippet her nedenunder.