WSOP: Tre danskere til start på Dag 2A/B

Spillerne fra Dag 1A og Dag 1B er blevet samlet og sidder netop nu og hakker i det på Rio All-Suite Las Vegas Hotel and Casino, heriblandt de tre danskere Jacob Højmark, Kenneth Gregersen og “Crazy 4 Poker”-oraklet Ronni Borg.

Umiddelbart har Kenneth Gregersen trukket et hårdt bord, hvor både den tidligere November Niner Anton Makiievskyi og Melanie Weisner springer i øjnene.

Jacob Højmark får æren af den tidligere EPT København-vinder, Anton Wigg, og de to skandinavere har allerede været ude at spille mod hinanden. Desværre gik den første pot til Sverige.

Alle tre danskere melder ud, at de har sovet godt og er friske og parate til dagens opgaver.

“Jeg har faktisk for første gang siden jeg kom til Las Vegas fået syv sammenhængende timers søvn,” fortæller Ronni Borg.

HøjmarkDag2
Jacob Højmark

KennethGregersenDag2
Kenneth Gregersen

RonniBorg
Ronni Borg