WSOP teamer op med Fantasy Poker Manager
Nu er der godt nyt til dem der elsker manager-spil og poker, for Fantasy Poker Manager teamer nu op med World Series of Poker.
Fantasy Poker Manager blev lanceret i januar som en Facebook app, hvor pokerfans får stillet et virtuelt budget til rådighed, som skal bruges på at samle et hold af poker-pro’er, som skal kæmpe om toppladserne på diverse ranglister.
WSOP har nu annonceret en 3-årig aftale med Zokay Entertainment, som ejer Global Poker Index og Fantasy Poker Manager, og det sker som et led i indsatsen for at “promovere poker som en konkurrence-sport”.
“Det er en ære for os, at blive anerkendt som det eksklusive World Series of Poker fantasy-game”, sagde Alexandre Dreyfus, CEO for Zokay Entertainment, i en pressemeddelelse.
“Vi vil fortsat investere i Fantasy Poker Manager, for at sikre at pokerfans får den bedst tænkelige fantasy poker-oplevelse og føler sig underholdt under dette års WSOP”, sagde Dreyfus.
Læs også: Mike Sexton: – Obama har intet gjort for online poker
100.000 forventes at spille med
Aftalen kommer i kølvandet på en lignende aftale indgået mellem Zokay Entertainment og World Poker Tour i februar, og de nye aftaler betyder at der vil være masser af cross-promotions på Fantasy-sitet og i WSOP/WPT live events rundt omkring på kloden. GPI og FPM-repræsentanter forventes at “rulle ud i fuld styrke” under sommerens WSOP i Las Vegas.
Som en del af den nye aftale, vil spillerne i toppen af Global Poker Index også få “specielle fordele og privilegier” under WSOP, men hvilke der er tale om må vi vente lidt med at få overblik over. De kort holdes nemlig stadig tæt til kroppen.
Fantasy Poker Manager har siden beta-lanceringen tiltrukket op mod 20.000 brugere, og det tal forventes at stige til mere end 100.000 inden årets WSOP er omme.
Læs også: Daniel Negreanu skærer ned på sit WSOP-budget
“Vi ved mange af vores spillere og WSOP-fans elsker idéen om Fantasy Poker”, sagde WSOP-direktør Ty Stewart og fortsatte: “Nu har de et glimrende værktøj på Facebook, som giver dem chancen for at konkurrere med andre fans rundt omkring i verden”.