WSOP: Schneider tager sig også af årets anden H.O.R.S.E.-turnering

Tom Schneider blev tilbage i 2007 WSOP Player of the Year, men tabte siden rub og stub på nogle uheldige investeringer.

Sidste år udgav en Country EP med nummeret “Kick My Own Ass”, som handler om en mand, der er blevet rig på poker, starter et fremgangsrigt firma, men som efter firmaet går konkurs tvinges til at spille poker igen. På den måde forudså han sit eget comeback.

For 12 dage siden tog han nemlig sejren ned i WSOP Event 15 ($1.500 HO.R.S.E.) og tog sig af en førstepræmie på $258.960, inden han i nat gentog præstationen i endnu en H.O.R.S.E-turnering, nemlig Event #29 ($5.000 H.O.R.S.E.) og scorede $318.955. Derudover er det desuden blevet til yderligere fire cashes.

Pokernews.com fangede ham til et videointerview efter sejren. Det kan du se her: