WSOP Event #29: Boblen sprunget – Gus i pengene
Gus Hansen gik ind til Dag 2 ved WSOP Event #29 ($5.000 H.O.R.S.E.) med en stack, der med fem big blinds ikke synede af meget mere end en kvart liter letmælk.
Det er der heldigvis siden blevet vendt op og ned på. Daniel Negreanu er netop blevet sendt på railen i turneringen, hvilket betyder, at boblen er sprunget, og Gus Hansen kan dermed ikke blot glæde sig over at være sikret $8.525, men også, at han med 135.000 chips ligger lunt og godt placeret i Top 10.
Helt på toppen troner den tidligere konge af Full Tilt Poker, David Benyamine med 320.000 chips, mens det også er værd at notere, at Dan Kelly nu har cashet for ottende (!!!) gang under dette års World Series of Poker. Kelly er dermed godt på vej til at pulverisere Konstatin Puchovs rekod fra sidste år, hvor russeren cashede 11 gange.
Top 10
1 David Benyamine 320,000
2 Greg Mueller 240,000
3 David Bach 235,000
4 Adam Friedman 170,000
5 Tom Schneider 162,000
6 Todd Brunson 150,000
7 Eric Wasserson 150,000
8 Gus Hansen 135,000
9 Konstantin Puchkov 120,000
10 Chris Klodnicki 117,000