WSOP: Bittert exit for Henrik Thuesen

Inden dagens start var Henrik Thuesen eneste dansker tilbage i feltet i Event #38 ($1.500 NL Hold’em), men desværre lykkedes det ikke for københavneren at spille sig frem til et finalbord.

Henrik Thuesen fik ellers en god start, hvor det lykkedes ham at banke sine  oprindelige 27.700 chips op i 55.000. Men så indtraf ulykken:

“Snøft snøft. Sidder i 55k med blinds på 800 1600 da jeg havner allin med qq vs k10. Flop 8 3 10 turn 5 river 10…. Ærgeligt tidspunkt for badbeats. Jeg er så efterladt med ca. 29k som bliver tabt i flip 88 vs a9. Out,” skriver Henrik Thuesen på sin facebook-profil.

Dermed sluttede danskeren på en placering som nummer 181, hvilket indbringer ham $3.079.

På nuværende tidspunkt er der 36 spillere tilbage i turneringen. Chipleaderen for Dag 1, den seksdobbelte bracelet-vinder Layne Flack, er fortsat med i toppen, hvor man også finder David ‘The Dragon’ Pham.

Top 10
1 Zachary Korik 510,000
2 Jason Lester 505,000
3 Layne Flack 500,000
4 David Pham 495,000
5 Jia Liu 495,000
6 Dung Nguyen 475,000
7 Jeffrey Manza 400,000
8 Ricky Crandell 370,000
9 Michael Borovetz 270,000
10 Scott Clements 225,000