WPT Vejle: Mange stærke navne videre fra Dag 1b

Det blev endnu en spændende dag på Casino Munkebjerg, da Dag 1b af WPT Vejle skulle gennemføres. 133 mand deltog i festlighederne, hvilket bringer det samlede antal deltagere op på 260 spillere, som trods alt er acceptabelt for arrangørerne. En lang række stærke spillere var ved filten i dag, og selvom langt fra alle formåede at skyde stacken i vejret, så er de fleste af dem stadig med, når det går løs i morgen.

Der er endnu ikke officielle chipcounts fra WPT, men bedste bud på en chipleader er lige nu Sebastian Kyd Sørensen, der lukkede ned med 104.150, som burde gøre ham til eneste mand over 100.000 i chips. Også Morten Madsen havde en fin dag – han fik tilspillet sig 96.825 til stacken. Blandt de absolut førende ligger også altid farlige Henrik Hecklen, der ellers havde et yderst hårdt bord det meste af dagen, hvor bl.a. Anders Jensen, Martin Wendt, Jacob Tøstesen og Alexander ‘KP’ Petersen. Hecklen var dog i stålende form hele dagen igennem og fik skrabet 84.450 til sig.

Læs også: Timoshenko sejrede foran McDonald i kæmpe highroller

Alexander ‘KP’ Petersen mødte igen i dag sent op til turneringen, hvor vi skulle helt hen til femte level, før ‘KP’ dukkede op. Fornøjelsen var desværre igen kortvarig for den skrappe pro, der ikke formåede at klare sig videre til Dag 2 i denne omgang. ‘KP’ bustede i øvrigt til netop Hecklen, efter at de to var endt all-in preflop.

Som sagt gik en lang række profiler videre fra Dag 1b, men som altid gjorde nogle det med mere bravour end andre. Eksempelvis Morten ‘Skipper-Dawn’ Lihn, Jaroslav Tjepan og Mads ‘moumaife’ Smith Hansen klarede alle cuttet i fin stil, og alle er de pænt over average, når Dag 2 skydes i gang kl. 14.00 i morgen, søndag.

Læs også: Jungleras og næste kapitel: Jeg er ikke længere professionel pokerspiller

Knapt så godt gik det navne som Martin Wendt, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen, Simon Ravnsbæk, Jens Hansen, Rasmus Vogt og Rasmus Vejstrup Larsen, der alle klarede sig videre med stacks, som der ikke kan bygges vildt mange sjove figurer af – dertil er der lidt for få chips at lege med. De har naturligvis stadig chancen for at skyde efter tinderne i morgen, hvilket er mere, end man kan sige om Jannick Wrang, Alex ‘KP’, Anders Jensen,  Simon Nybo og Dan Bitsch – ingen af dem kommer til at vinde Danske Spil WPT National Vejle.

77 spillere overlevede Dag 1b. I morgen bliver de lagt sammen med sjakket fra Dag 1a, så der skal nok blive god action ved den grønne fil igen i morgen, hvor spillerne for alvor kan nærme sig de profitable resultater.