WPT Prag: Ravnsbæk rykker – Morten Lihn dobler
De danske drømme om en WPT-sejr i Prag lever i bedste velgående. Efter halvanden time af Dag 3 har Simon Ravnsbæk således bygget godt på stakken, og er nu at finde i top 3.
“Har taget en shortie ud m 88 mod hans A7. 6 af de lange,” skriver han i en tråd på Pokernet.dk, hvor han løbende vil holde interesserede opdateret om, hvordan det går ham. Du finder tråden her.
Der er også positivt nyt at berette om Morten Lihn Christensen, som har formået at doble, selvom han skulle bruge lidt held i situationen.
“145k.. Ak holder mod shortstacks kk,” skriver han på sin facebook-profil.
De to danske chefer er i øvrigt nu at finde på samme bord. Seneste melding fra Lars Bønding finder man på Twitter:
“In the money, 56 left. 115k for me,” skriver han.
Alle danskerne er garanteret minimum $7.570.