WPT Prag: Morten Lihn Christensen sender spiller på railen
Den seneste danske WPT-vinder, Morten Lihn Christensen, havde ikke det store held i sprøjten i går ved WPT Prag, hvorfor han i dag var nødsaget til at benytte sig af muligheden for re-entry, hvis han skulle have skillinger med hjem fra turneringen.
Pungen kom op af lommen endnu engang, og det var tilsyneladende en klog beslutning. Morten Lihn Christensen ligger nemlig netop nu med 55.000 chips over average på Dag 1C ved WPT Prag.
Undervejs har han sendt den amerikanske turneringshaj Bryn Kenney på railen, efter Morten Lihn Christensen fandt et svært call frem på følgende board.
Kenney havde sendt stakken til midten på river – 21.675 i alt – men blev kaldt af danskerens es-knægt. “Good call,”sagde han og viste dame høj op for et misset bluff.
Seneste melding om Morten Lihn Christensen finder vi på hans facebook-profil, hvor han skriver, at han har måtte drysse raketterne.
“Smider esserne på river i kæmpe pot, men vinder heldigvis lidt retur hånden efter… 50k”