WPT Paris: Theos overmand går efter back to back-sejr

Theo Jørgensen sad sidste år ved samme tid Heads Up overfor Matt Salsberg ved WPT Paris, og at vi ikke får en gentagelse i år skyldes først og fremmest, at Theo Jørgensen har valgt at springe turneringen over til fordel for en ferie i Las Vegas.

Matt Salsberg har nemlig gjort, hvad han kunne for igen at bringe sig i spil til sejren, og efter Dag 2 ligger amerikaneren i front med 65 mand tilbage.

Med videre til Dag 3 er også skrappe spillere som Marvin Rettenmaier, Bryn Kenney, Freddy Deeb, Kara Scott, Timothy Adams, Jason Koon og den dobbelte bracelet-vinder med det mundrette navn Athansios Polychronopoulos.

Barry Greenstein og Tony G lever fortsat i turneringen, men ligger i den tunge ende af feltet.

Matt Salsberg – 212,600
Hicham Hilmi – 200,700
Vaslil Firsau – 193,300
Connor Drinan – 175,000
David Peters – 171,200
Dimitri Holdeew – 142,700
Andrei Demidov – 140,00
Kimmo Kurko – 139,700
Philippe Ktorza – 139,300
Bernard Gulgon – 134,600