WPT Montreal: Kara Scott var for træt til Dag 1B
På Dag 1B i Main Event ved WPT Montreal blev det Derrick Rosenbarger, som kunne slutte dagen af i rollen som chipleader. Hele 211.200 chips kunne han putte i den forseglede pose, til når han vender tilbage til spillet mandag.
Hele 308 entries blev der betalt i registreringslugen på Playground Poker Club på Dag 1B, og med de 215 entries som blev stanget over disken på Dag 1A, er vi nu oppe på mere end 500 buy-ins inden Dag 1C ruller af stablen senere i dag.
Blandt dem som muligvis vender tilbage i dag for at give turneringen endnu et skud, kan være Kara Scott. Hun kunne dog have sparet et skud i bøssen, hvis hun havde lyttet til sin egen krop forud for Dag 1B.
“Dag 1B af #WPTMontreal og jeg vil prøve ikke at spille som en fjols. Jeg er latterligt træt dog, så lad os alle holde forventningerne nede”, tweetede hun først på dagen. Planen om ikke at spille som et fjols lykkedes dog ikke, hvis man skal tro Kara Scotts tweet for få timer siden.
“Uhm, ja. Jeg spillede som et fjols (som lovet) bustede og nu vil jeg sove i en uge”.
Om hun snupper en tornerose søvn eller er klar igen på Dag 1C må tiden vise.
Andre bemærkelsesværdige spillere som måtte lade livet på Dag 1B var folk som Matt Glantz, Matt Giannetti, Maria Ho og Noah Schwartz.
Med videre til Dag 2 er til gengæld Antonio Esfandiari (113.300), Loni Harwood (83.300), Victor Ramdin (44.000), Steve O´Dwyer (36.200) og til sidst Scott Seiver, som lige nøjagtigt fik sig slæbt ind på Dag 2 med en stack på 15.900.
Her er Top 10 chipcounts fra Dag 1B:
1. Derrick Rosenbarger – 211.200
2. Luc Greenwood – 195.100
3. Adam Kornuth – 184.700
4. Chris Dombrowski – 183.300
5. Grayson Ramage – 179.500
6. Yann Dion – 173.200
7. Nick Grippo – 157.300
8. Byron Kaverman – 156.300
9. Jerry Wong – 145.000
10. Nick Petrangelo – 140.000