WPT Copenhagen: Claus Vallø kommer som Hellmuth!

Phil Hellmuth er kendt for at gøre en storslået entré ved World Series of Poker, hvor han er kommet anstigende både som Julius Cæsar og som Ultimate Fighter, blot for at nævne nogle få at de udklædninger han er troppet op i.

Nu vil selveste Baronen af Kamala, Claus Vallø, gå ham i bedene.

“Jeg kommer som Hellmuth,” fortæller han til pnn.dk.

Men rent faktisk ville denne rutinerede Omaha-haj langt hellere være kommet som en helt anden.

“Jeg ville gerne være ankommet med de skøjter Theo Jørgensen har haft på siden han skøjtede fra Varde til København i tidernes morgen, men han har jo ikke haft de skøjter af siden. Han er en mand som har skøjtet gennem tilværelsen.”

“Jeg er også helt sikker på, han under sit Amsterdam-ophold har været ude og smugtræne sammen med det hollandske landshold i hurtigløb på skøjter.Han skulle efter sigende være på fornavn med hele landsholdet.”

“Theo har skøjtet gennem tilværelsen i samme stil som de hollændere siden sin ankomst til Danmark.”


I forgrunden: Sådan ser det ud, når hollandske skøjteløbere giver den gas. I baggrunden med rød trøje: Theo på vej til København.