WPT: Bo Kjær Erichsen runner up i Bruxelles

Blot 10 big blinds havde Bo Kjær Erichsen i posen, da finalebordet ved WPT National Bruxelles gik i gang.

Alligevel fik pokerspilleren fra Holbæk på imponerende vis kæmpet sig frem til den afgørende heads up i den den belgiske hovedstad.

Blandt andet ekspederede danskeren Frédéric Maréchal og Jérôme Dumayet ud på en fjerde- og en femteplads undervejs.

Russeren Yunoz Tuguz havde dog dobbelt så mange chips som Bo Kjær Erichsen, da de to spillere indledte tomands-dysten og det forspring formåede danskeren aldrig at hente.

Dermed blev det til en andenplads for Bo Kjær Erichsens vedkommende, men med 450 spillere til start i turneringen løb den også helt op i €96.000 – over 700.000 kroner.

Sådan endte det
1- Yunoz Tuguz 135.000€
2- Erichsen Bo Kjaer 96.000€
3- Mohamed Razab 61.000€
4- Frédéric Maréchal 45.000€
5- Jérôme Dumayet 34.000€
6- Didier Cicurel 27.000€
7- Stéphane Benoit 22.500€
8- Rico Pauker 18.000€
9- Kris Pereira 13.600€