WCOOP: Kipster ramte finalebord

Omaha-hajen, Jesper ‘Kipster’ Hougaard, har på trods af to bracelets på CV’et lagt turneringspoker på hylden igennem de seneste år, og har i stedet haft fokus på cashgame, som er hans bread and butter.

Under WCOOP har den gamle cirkushest dog lugtet savsmuld, og er sneget sig med i et par enkelte events, og i nat blev det til et finalebord og en syvendeplads i 2nd Cahnce-udgaven af Event #24 ($320 NL Hold’em).

“Under WCOOP hopper jeg i nogle turneringer fra tid til anden, ret saftigt at kunne klonke 300k+ for relativt små buyins – og når man alligevel har et par WCOOPs kørende, kan man jo ligeså godt spille 2nd chances også,” fortæller ‘Kipster’ om sin bevæggrund for at spille med i turneringen, som gav et afkast på $7.289.

På vej mod finalebordet viste den danske pokerhaj, at han ikke har glemt, hvordan man spiller turneringspoker, da han lavede et stort laydown med to par mod en anden Omaha-haj, ‘FakeOrReal’.

“Jeg er bordets chipleader og åbner J7s i middle position. Tror jeg åbner 20k på 5k/10k. Small blind er ‘FakeOrReal’, en gut jeg spiller imod hver dag i cash games.Han er utroligt løs preflop, men ikke håbløs post. Flop 973… check, check. Turn J han better 20k, jeg caller. River Q, han checker jeg better 46k, han raiser til 208k – jeg går i tanken og smider. Han spurgte mig et par timer senere, hvad jeg havde og var ret tiltet over at jeg havde foldet. Han havde KT,” fortæller ‘Kipster’, da vi spørger om der var interessante hænder på vej mod finalebordet.

Uskrub på finalebordet

Det kunne dog ikke blive til mere end en syvendeplads på finalebordet, hvilket ikke mindst skyldtes et stort tabt flip.

“Jeg taber først AK imod QQ for halvdelen af min stack. Han flopper 3 ruder, jeg sætter K på turn, han flusher billetten, og jeg ender med at buste, da jeg reshover J3hh i en blind battle og bliver kaldt af A9. Jeg flopper J med 2 hjerter, men han fanger offsuit A i billetten.”

‘Kipster’ kan dog trøste sig med, at det går godt på cashgamefronten.

“Overordnet set går cas gamet rigtig godt. Jeg lægger en kæmpe volume i øjeblikket og graferne ser rigtigt pæne ud for tiden,” opsummerer ‘Kipster’.