Viktor Blom: – Jeg lærte, at jeg ikke kan lide Brian Hastings særligt meget
Full Tilt Poker afviklede i slutningen af oktober en promotion, hvor 100 spillere fik chancen for at spille heads up mod Viktor “Isildur1” Blom og samtidigt vinde $1000, hvis de kunne få highstakes-chefen ned med nakken.
Viktor Blom udtalte inden de 100 heads up dyster, at han planlagde at vinde dem allesammen, men det blev dog kun til 62 sejre, og dermed fik 38 spillere altså $1000 med sig fra mødet med “Isildur1”.
I den forbindelse fejrede Full Tilt kampagnen med en spørgerunde, hvor Full Tilts spillere fik chancen for at stille spørgsmål til det svenske poker-fænomen.
Her afslørede Viktor Blom bl.a., at han synes tyske “Sankler” er den bedste NL Hold’em spiller i verden, og at Phil “OMGClayAiken” Galfond er den bedste PLO-spiller i verden.
Blom fortalte også, at han ved at starte på NL100 lavede $2000 om til $2 mio. på bare 3 uger.
Vi bringer her nogle af de bedste spørgsmål fra spørgerunden på Full Tilt Poker, hvor Blom bl.a. også svarer på spørgsmål omkring da Brian Hastings-sagen.
Læs også: Isildur1 runder milepæl: I plus for første gang siden Hastings-massakre
Og: Isildur taber igen til Brian Hastings
Bruger du poker software (HoldemManager/PokerTracker, red.)
Ingen software. Har prøvet det en enkelt gang, men kunne ikke lide det.
Hvad var det første du gjorde / købte da du første gang havde en kæmpe heater på Full Tilt?
Det gik så stærkt, jeg kan dårligt huske det.
Efter kampen mod Brian Hastings, hvor lang tid tog det at genopbygge din bankroll. Og hvor meget lærte du af det?
Jeg føler ikke, at jeg nogensinde er kommet helt tilbage efter det. Jeg lærte, at jeg ikke kan lide Brian Hastings særligt meget 🙂
Hvordan føltes det at vide, at dine modstandere delte information med hinanden for at forsøge at vinde over dig?
Det føltes ikke ret fedt, for at være ærlig.
Hvad er din yndlingsmetode at bruge penge? Biler, huse, mad?
Mad, men det ville måske være et andet svar, hvis jeg havde et kørekort. Arbejder på det 😉
Det bedste råd du kan give?
Begynd at spille små SNG’s og low stakes turneringer med kæmpe felter, og vær aggressiv, men vær det på en klog måde.
Snakker du med Gus Hansen eller andre du spiller med?
Lidt chat, lidt trash talk, ja.
Har du nogensinde smadret en mus mens du spillede?
Ja, det er sket et par få gange… ok, måske mere end et par få 🙂
Viktor, hvordan koger man et æg perfekt?
Ingen anelse.
Kan du sende mig 10k? Jeg lover jeg vil give dig dem tilbage, en eller anden dag…
Jeg vil spille dig for dem.
Hvordan forhindrer du tilt?
Nogle gange gør jeg ikke 🙂
Kan du coache mig i HU PLO?
Fold aldrig og ram dine draws 🙂
Din største “aha-oplevelse” indtil videre i poker, når det kommer til at lære?
Da jeg spillede lowstakes SNG’s lærte jeg hurtigt hvor meget aggression er værd i et spil. Høje blinds betød, at jeg kunne skubbe hver eneste hånd, og de andre syntes ikke at forstå det dengang. En russisk fyr var mere aggressiv end jeg, og han var den største vinder på det tidspunkt.
Hvordan håndterer du de kæmpe downswings mentalt?
Man bliver vant til det efter at have spillet i lang tid. I morgen er der endnu en dag.