Vanæret pokerblogger trækker stikket efter chips-tyveri med spisepinde
Pokerbloggeren Jay “WhoJedi” Newnum er nu blevet til “WhereJedi”, efter han har forsøgt at slette alle spor af sin eksistens som pokerblogger på nettet.
Jay Newnum (i billedet) er en velkendt blogger i pokermiljøet og har tidligere arbejdet som blogger for PokerNews.com.
På det seneste har han drevet en populær Star Wars/poker blog på WhoJedi.com, men et besøg på hjemmesiden i dag resultater blot i fejlmeldingen “The requested URL /
was not found on this server. That’s all we know”.
Årsagen til “WhoJedis” forsvindingstrick er, at den 41-årige Jay Newnum for nyligt blev fanget i at stjæle chips på Foxwoods casino i Connecticut i USA.
Han blev anholdt i december på Foxwoods casino, da overvågningskameraer afslørede ham i, at bruge klæbrige spisepinde til at fiske i alt $700 op fra dealernes rakekasse under en pokerturnering på det selvsamme casino, som havde ansat ham til at live-blogge fra turneringen og poste videoer på casinoets hjemmeside.
Læs også: Skyllede falske chips ud i toilettet: Mand arresteret i Borgata-skandalen
Slipper for straf – indtil videre…
De sikkerhedsansvarlige på Foxwsoods Casino mener, at Newnum har benyttet sig af de klæbrige spisepinde ved mindst to andre lejligheder til at stjæle penge fra casinoet, men det har kun været muligt at bevise ét tilfælde af tyveri ved hjælp af kameraovervågningen.
Newnum tilstod sin forbrydelse efter anholdelsen, men han slipper tilsyneladende alligevel for yderligere straf. En særlig lov i Connecticut betyder nemlig, at førstegangskriminelle kan ansøge om at blive placeret i et særligt AR Program (Accelerated Rehabilitation Program), som i bund og grund betyder, at hvis man ikke tidligere er straffet kan man få ét freeroll som kriminel, og derefter klapper fælden.
Casinoet vil nu forsøge at bevise, at Newnum har stjålet chips ved flere lejligheder og på den måde få ham anholdt påny og straffet for tyveriet.
Læs også: Tidligere WPT-vinder skal i brummen
Star Wars freak som kan holde på kortene
Efter nyheden om anholdelsen og Newnums betingede dom spredtes som ringe i vandet i pokersamfundet i sidste måned, skrev den skandaleramte skribent en lang forklaring på sin hjemmeside og sagde samtidigt, at han ville forlade poker “på ubestemt tid”. Han nævnte dog ikke noget om, at han ville trække stikket på sin populære blog, som var et mix mellem blogposts om poker og sjove billeder af den kronisk umodne Newnum klædt ud som forskellige karakterer fra Star Wars filmene.
Med til historien om den langfingrede pokerblogger hører også, at han tilsyneladende selv havde lidt evner ved et pokerbord – altså foruden evnen til at fiske chips op ad rakekassen med spisepinde, selvfølgelig.
Ifølge TheHendonMob.com har Newnum cashet for lidt over $25.000 i 21 forskellige pokerturneringer rundt omkring i verden. Det største cash kom i 2011, da han vandt et event og $9000 ved Los Angeles Poker Open.
Læs også: Mistænkt marijuana-handler får lov at spille WSOP
Det er dog utænkeligt, at vi kommer til at se mere til ham ved bordene i den kommende fremtid.
Kilde: CardsChat.com | Artikelfoto: PokerNews.com