Unibet Open: Johnny Østbjerg er chipleader

Vi nærmere os med hastige skridt spisepausen på Dag 1B ved Unibet Open Copenhagen, og frem til nu har der været tale om et decideret blodbad, hvor 44 spillere har mistet livet i løbet af dagens første fem level.

Blandt de senest faldne har vi Danmarksmesteren Kristian Kofoed, Lasse ludvigsen og Jes Bondo, men ellers er det heldigvis fortrinsvis udlændinge, som er blevet sendt på railen.

Og vi tør også godt vove det ene øje og påstå, at vi har en dansk chipleader. Johnny Østbjerg sidder med 70.000 chips og det er der så vidt vi ved ingen der kan overgå.

“Det er vildt det her. Jeg var ellers helt nede i 6.000 chips, men jeg er varm lige nu. Først fik jeg en flush mod en lavere flush, og så ramte jeg set i femmere mod esserne i en pot, hvor modstanderen endte med at betale 25.000, selvom han inden floppet kun havde investeret 1.500. Måske fordi jeg kort forinden havde lavet et stor hero-call mod ham. Men kort opsummeret, så er jeg bare varm,” griner Østbjerg da PNN.dk lægger vejen forbi hans bord.

Se det hele LIVE

Turneringens feature-table kan følges direkte her nedenfor. Her sidder blandt andet den dobbelte bracelet-vinder, Jan V. Sørensen.