Unibet er nu det 18. største pokersite i verden

Baseret på spillertrafikken det første døgn efter Unibet Poker gik solo på eget netværk og lukkede pokerrummet på MPN-netværket, hvor Unibet tidligere havde hjemme, er Unibet nu det 18. største pokersite i verden.

Det fortæller en repræsentant fra Unibet med aliaset “Sciolist” på verdens største pokerforum 2+2 i en tråd, som er dedikeret til at løse de problemer Unibet spillerne har oplevet i forbindelse med skiftet fra MPN. Det nye Unibet pokerrum sender nemlig ikke automatisk information om trafikken til det uafhængige pokertrafik trackingsite PokerScout.com.

“Synes lige jeg vil nævne, at der er 506 cash game sæder i øjeblikket. Det gør os til nr. 18 i verden på nuværende tidspunkt iflg. PokerScout, og nr. 7 for selvstændige .com sites. MPN har 689 i øjeblikket iflg. PokerScout”, skrev den ansatte hos Unibet på 2+2 og fortsatte:

“For at være fair, så “bestak” vi mange af disse spillere med €10 gratis, men det er ikke dårligt for dette tidspunkt på dagen (kl. 8:24 om morgenen) på vores første hele dag”.

 

– Vi kommer til at miste regulars

Unibet vil værne om hobbyspillerne ved at tilbyde spillerne at kunne skifte alias dagligt, opfordre til forskellige missioner, tage meget lav rake på microstakes-bordene og forbyde pokertracking software som PokerTracker og HoldemManager. Det er ikke just sød musik i ørerne på mange benhårde grinders, og det er Unibet helt klar over.

“Vi kommer helt sikkert til at miste nogle regulars” skrev “Sciolist” på 2+2, men slog fast at Unibets ledelse følte at det var den rigtige retning at gå i “for at stoppe pokerens nedgang på Unibet”.

“Vores generelle holdning er, at vi vil anspore hobbyspillere til at spille mere. Vi vil gerne holde vores regulars glade, men vores hovedfokus er på hobbyspillerne”, skriver han, og de regulars som bliver hængende på Unibet vil formentlig også være glade for at høre, at Unibet nu har løftet sløret for et midlertidigt loyalitetsprogram, som kommer til at køre i hele marts måned. Senere vil man introducere et mere permanent VIP-program.

Det er dog værd at bemærke, at danske Unibet-spillere stadig spiller på MPN-netværket, når de spiller online poker hos Unibet.

Læs også: Unibet: – Danskerne må vente på den nye software

Besøg Unibet Poker her >>

 

Kilde: PokerUpdate.com