Ultimate Poker signer Antonio Esfandiari

Ultimate Poker har signet One Drop-vinder Antonio Esfandiari som brand-ambassadør. Ultimate Poker har allerede fået en licens i Nevada og står på tærsklen til at udbyde real-money poker i Nevada.

Antonio Esfandiari er – mere end almindeligt godt hjulpet på vej af sejren i The Big One for One Drop – den mest vindende turneringsspiller gennem tiderne. Han er god for tre World Series Of Poker-bracelets og to World Poker Tour-titler samt et utal af andre flotte resultater. Der har været mange rapporter om, at Antonio Esfandiari blev oversvømmet med tilbud efter sejren i One Drop, så måske lidt overraskende, at han vælger Ultimate Poker, der ikke ligefrem har en pletfri fortid.

Læs også: It’s all over: ESFANDIARI VINDER ONE DROP!

Og: Esfandiari i rekordbrandert efter One Drop-triumfen

Ultimate Pokers bestyrelsesformand, Tom Breitling, erklærer sig henrykt over at have landet Esfandiari.

“Vi er jublende glade for at Antonio Esfandiari vil repræsentere vores firma. Antonio er den ultimative mester og en moderne pokerspiller. Han bringer ‘the gaming lifestyle’ til online-arenaen med hans work-hard, play-hard-attitude,” siger Tom Breitling i en pressemeddelelse.

Antonio Esfandiari har indtil videre ikke selv kommenteret på den nye aftale.