Tysk poker pro eftersøges af politiet i Slovenien

Den tyske poker pro Johannes Strassmann er som forsvundet fra jordens overflade i den slovenske hovedstad Ljubljana, og eftersøges nu af politiet i Slovenien.

Strassmann, som tog til Slovenien med nogle venner, blev sidst set lørdag aften omkring kl. 22 i Gornji, en populær gade i hjertet af Ljubljanas gamle bydel.

Ifølge Strassmanns venner forlod han pludselig gruppen og forsvandt hurtigt ned ad en af Gornjis sidegader.

“Jeg kan bekræfte at det slovenske politi på nuværende tidspunkt leder efter en tysk borger ved navn Johannes Strassmann. Jeg kender ikke omstændighederne, og jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg kan forsikre om, at vi leder efter ham”, sagde en talsmand for det slovenske politi til PokerNews.

Sloveniens politi har nu inddraget befolkningen i eftersøgningen og beder alle der har information om Strassmanns tilstedeværelse om at kontakte Ljubljanas politi på +386 801200.