TV: Se Theo Jørgensen i Aftenshowet på DR1

DR har i denne uge fokus på gambling i Danmark i en stor temauge, som indtil videre i høj grad har handlet om ludomani.

Derfor stillede Theo Jørgensen frivilligt op i Aftenshowet i går, hvor han gerne ville have folk til at forstå, at gambling ikke nødvendigvis er roden til alt ondt.

“Vil være i Aftenshowet her om et par timer. Forhåbentligt for at få folk til at forstå, at poker har betydeligt mindre med held at gøre end f.eks roulette. Sekundært for at gå imod alle dem der udtaler sig om, at gambling generelt bare er roden til alt ondt og alle bliver ludomaner, hvis de spiller 500kr på FCK til at vinde i weekenden”, skrev Theo Jørgensen i går på Facebook.

Nogle timer senere sad han så i studiet hos Maria Yde, som desværre igen fik drejet samtalen over på ludomani.

Heldigvis er Theo en af de bedste pokerambassadører i Danmark, og en god mand til at tale vores allesammens sag, og han fik da også lov at forholde sig til andet end spilleafhængighed.

Theo blev blandt andet bedt om at fortælle om sin tilværelse som professionel pokerspiller, og om det voldsomme hjemmerøveri hvor Theo blev skudt i benet af skruppelløse røvere.

Hvordan Theo klarede skærene i Aftenshowet kan du nu se på Dr.dk, hvor du også kan se et kort indslag med Theos gamle ven Gustav Hansen, som gladeligt fortæller om hvordan han og Theo gambler mod hinanden.

Se Theo Jørgensen og Gus Hansen i Aftenshowet her >>