TV: Se de ægte Las Vegas-legender i WSOP Main Event anno 1973
Tag en tur ned af Memory Lane til dengang hvor World Series of Poker Main Event blev afviklet på Binions Horseshoe Casino i Las Vegas, og hvor Thomas Austin Preston, Jr. aka Amarillo Slim var forsvarende verdensmester i poker.
Kalenderen viser 1973 og den legendariske Jack Binion er Tournament Director. 13 af verdens bedste NL Hold’em spillere samledes på Binions Horseshoe, hvor WSOP startede i tidernes morgen.
Et buy-in kostede dengang det samme som i dag – nemlig $10.000 – og da vinderen tog alle skillingerne med hjem, betød det, at der var $130.000 til vinderen. I dag strækker WSOP Main Event sig over talrige spilledage og adskillige kalendermåneder, men dengang blev det hele afgjort på 19 timer og 9 minutter.
1973 blev samtidig året hvor en spiller for første gang vandt mere end ét WSOP side event samme år. Manden bag var ingen ringere end Walter “Puggy” Pearson.
Skulle du have glemt hvem der stak af med sejren i WSOP Main Event for godt 40 år siden, skal vi ikke spolere spændingen for dig.
Sæt en kande kaffe over, og nyd et stykke ægte pokerhistorie i selskab med folk som Thomas “Amarillo Slim” Preston, Doyle Brunson, Brian “Sailor” Roberts, Johnny Moss, Jack “Treetop” Strauss, Walter “Puggy” Pearson og ikke mindst den legendariske gambler og sportskommentator Dimetrios Georgios Synodinos bedre kendt som Jimmy “The Greek” Snyder, som kommenterer 1973 udgaven af World Series of Poker Main Event.