Tillykke Thor Hansen – 65 år i dag

Thor Hansen fylder i dag 65 år, og der skal lyde et kæmpe tillykke med dagen herfra.

Thor Hansen er en levende legende i Norge – en notorisk gambler og en værdig kandidat til verdens mest sympatiske mand. Man skal vist kigge under flere trilliarder sten, før du finder en enkelt surmule, der har et eneste dårligt ord at sige om Thor Hansen.

Thor Hansen fik i januar måned konstateret en meget alvorlig og fremskreden tyktarmskræf, og han fortæller, at han efter omstændighederne har det godt.

“Jeg tager en dag ad gangen i øjeblikket. Alt er godt – efter omstændighederne,” siger Thor i dag til pnn.dk.

Læs også: Thor Hansen del 1: Stuey havde et stort hjerte

Og: Thor Hansen del 2: Down the stretch

Her på redaktionen har vi ved flere lejligheder haft fornøjelsen af Thor Hansens fantastiske selskab og helt utrolige røverhistorier, og vi ønsker ham alt det bedste.

Og lad os lige slutte vores fødselsdagshilsen af med et legendarisk sejrsinterview, der fandt sted efter Thor Hansen havde vundet en turnering til flere millioner kroner. Vi har vist fortalt den før, men sådan er det jo:

Interviewer: Hvad skal du bruge pengene på?

Thor Hansen: Jeg skal betale noget gæld af.

Interviewer: Hvad så med resten?

Thor Hansen: De må vente.

Stort tillykke, Thor.