Theo tonser mod toppen: Knækker esserne og storbluffer!
Theo Jørgensen er som en af den slags gamle damptromler, som kan være svære at få skubbet i gang, men når den først har nået topfart, så tromler den al modstand ned. Om så modstanderne vågner op med esserne.
Team PokerStars-pro’en sidder her ved den første pause på Dag 3 ved WSOP Main Event med omkring 360.000 chips, hvilket betyder, at han nu med stormskridt nærmer sig top 10 i det samlede klassement.
Først kom han all in med kongerne mod en short stack’s (60.000 chips) esser, og spikede et set på floppet, inden han for kort tid siden for alvor begyndte at spille med musklerne i en klassisk knap-mod-big blind-kamp.
Theo 3-bettede til 11.000, inden spilleren på knappen – en italiensk herre- svarede igen med et 4-bet til til 29.000. Theo skulle dog ingen vegne, og 5-bet-shovede all in.
Efter en halv evighed og 45 minutter valgte italieneren at folde es-konge suited face up.
“Wauw, så du det? Det var sgu et sygt fold,” lød det fra Theo Jørgensen henvendt til PNN.dk’s udsendte.
Theo afslørede, at han selv sad med et es på hånden, og hans kicker-arbejde svarede til “alderen på min søn.” Vi ved ikke hvor gammel Theo Jørgensens søn er, men under alle omstændigheder er det ikke nok til, at Theo kunne hamle op med modstanderens hånd.
Også Martin Tønnesen og Simon Ravnsbæk sidder med gode stacks, og har henholdsvis 367.000 og 262.000. Til gengæld har der været tale om et miserabelt første level for Frederik Brink, som er drysset ned i 45.000 fra 175.100 ved dagens start.
Theo sætter italieneren all in….