Theo optimistisk: – Regner ikke med de kommer flyvende med et 5-bet bluff

Det er ved at blive interessant ved EPT London. Rigtig interessant endda, hvis man ser på det med danske øjne.

32 spillere resterer i turneringen og i blandt disse finder man Theo Jørgensen som sidder med en sund stack på 778.000 chips, hvilket er et stykke over average.

Dagens seat draw har oven i løbet været den danske PokerStars pro’ gavmild, og Theo er således blevet forskånet for nogle af de helt store tilbageværende stjerner. Imodsætning til i går:

“Bordet i går var fantastisk til at starte med, men når der så blev slået en stram gut ud blev han byttet ud med den ene haj efter den anden. Nu skal jeg lige ind på HendonMob for at få et billede af hvem der har erfaring i at spille om så store penge som vi spiller om nu og hvem der ikke har det. Men generelt er jeg rimelig tilfreds med at slippe væk fra bordet i går,” fortæller Theo til PNN.dk.

Inden Theo Jørgensen når så langt kan vi dog oplyse ham om, at nogle af dagens modstandere ikke har anden erfaring end fra turneringer i €300-størrelsesordenen. Naturligvis noget Theo ikke er ked af.

“Der er sådan nogle, hvor jeg i hvert fald ikke lige regner med at de kommer i et 5 bet bluff,” siger han.

Kan hurtigt gå den forkerte vej

På trods af et godt startbord, så Kan Theo Jørgensen dog fortsat se det gå hurtigt galt, hvis ikke tingene går hans vej.

“Jeg har stort set snittet (average red.) og da feltet skal halveres inden det bliver rigtig sjovt, sammenlagt med det faktum at vi kun spiller 8-handed kan jeg sagtens se mig selv komme ud i situationer eller hænder jeg ikke kan komme væk fra. Specielt, hvis der sidder nogle meget aggressive tosser jeg bliver nødt til at spille tilbage på,” slutter Theo.

Theos bord
1 Mantas Visockis Lithuania 983.000
2 Yuri Gulyy Russia 437.000
3 Daniel Erlandsson Sweden 707.000
4 Giuseppe Sammartino Italy 342.000
5 Ruben Visser Netherlands 551.000
6 Theo Jorgensen Denmark 778.000
7 Raoul Refos Netherlands 647.000
8 Matthias Tikerpe Estonia 528.000

EPT London genoptages klokken 13.00 dansk tid, og turneringens feature table kan følges her på PNN.dk. Feature table kan følges her.