Theo: Det virker respektløst…MEN

Theo Jørgensen holdes i ilden i sin brevkasse på eb.dk. En læser spørger ham:

“Nu når du ikke rangerer Phil Hellmuth særlig højt på listen over de bedste No Limit-hold’em spillere, kunne jeg godt tænke mig din vurdering af, hvem du egentlig ser som top fem-ti stykker i verden.”

Theos udvalgte tæller blandt andre Gus  Hansen, Phil Ivey, Vanessa Selbst, Jason Mercier og Phillip Gruissem, men igen kommer Theos svar til næsten udelukkende at handle om Phil Hellmuth Jr.

“Jeg er helt enig med dem, der vurderer, at det ser meget respektløst ud, når jeg siger, at Phil Helmuth (PH) ikke er i top 1.000 i verden af NL hold’em-spillere. Her snakker vi om en gut, der har vundet 13 (!!) World Series of Poker-armbånd,” skriver Theo.

Og her kommer der så et ‘men’. Et stort ‘men’.

For Theo pointerer, at Phil Hellmuth gik i gang med at vinde sine bracelets i 1989 – da Jørgensen gik i 9. klasse.

Det er så, hvad det er, men Theo Jørgensen har yderligere ammunition, som alle os, der gerne vil gøre os kloge på Phil Hellmuth, ganske enkelt ikke har. Theo har spillet mod ham – masser af gange.

“At bygge de her begrundelser (på at Phil Hellmuth ikke er en topspiller, red.) på andet end mine egne erfaringer ville være decideret respektløst. Jeg har spillet turneringer, hvor flere folk håber, at PH har trukket vores bord som f.eks. WPT-sæsonfinalen til $25.000$. Det håber de ikke, fordi de godt kan lide at se ham eksplodere, når han taber en hånd. De gør det, fordi de vurderer, der er rigtig god value i at spille imod ham. Intet andet,” skriver Theo Jørgensen.

Læs brevkassen lige her