Terrance Chan tæver folk både ved og væk fra pokerbordene
PokerStrategy.com har stykket en sjov Top 5-liste sammen over mere eller mindre skjulte talenter, som nogle af poker pro’erne går og gemmer på.
På listen medvirker bl.a. Daniel Negreanu, som eftersigende er ret skrap med en poolkø, og Liv Boeree som – hvis hun skulle gå broke ved pokerbordene – formentlig altid kan tjene en skilling som guitarist i et pub-band et sted i det mørke England.
Vi vil ikke afsløre hele Top 5-listen her, men opfordrer i stedet til at svinge forbi PokerStrategy.com og se deres Top 5 liste over talenter som kendte poker pro’er bærer rundt på.
Vi vil dog gerne lufte vores favorit på listen, nemlig Terrance Chan (i billedet).
Chan leverer bl.a. videoer til UltimatePoker.com og har cashet for mere end $1.1 mio. i live pokerturneringer i sin karriere, men han mikser tilsyneladende sine pokersessions op med en tur i Octagon, hvor han af og til deler MMA-tæv ud til sine modstandere.
Skulle man rende ind i Terrance Chan ved et pokerbord, bør man derfor tage sig i agt, inden man tyr til trashtalk, for ellers kan man hurtigt ryge i problemer.
Se bare i videoen herunder, hvor to småberusede medlemmer af TwoPlusTwos Pokercast står for underholdende tilråb fra tribunen, mens Chan deler flade ud.
Du kan også læse Terrance Chans blog på TerranceChanPoker.com, hvor han opfordrer sine læsere til at følge hans verden, hvor han “spiller poker og leder efter nye måder hvorpå han kan blive slået i ansigtet”.