Supermarked boss til norsk skistjerne: – Topidræt og pokerspil er uforeneligt

Den norske skistjerne og pokerentusiast Petter Northug ryddede overskrifterne i Norge under Vinter OL, men det var ikke pga. gode resultater i sneen. Tværtimod.

Det lykkedes ikke for skistjernen at komme på medaljepodiet, og i den norske presse blev der lagt fokus på, at han havde beskæftiget sig med online poker fra den norske OL-lejr.

Ikke mange uger senere var Northug igen i overskrifterne, da han i en kæmpe brandert smadrede sin Audi og dermed også kom i politiets søgelys.

Læs også: Norsk skistjerne smadrer sin Audi i dramatisk bilulykke

Efter lidt betænkningstid har Northugs hovedsponsor – supermarkedgiganten Coop – nu valgt at komme med deres synspunkt på Northugs eskapader, og det er tydeligt at han skal stramme op, hvis han fortsat vil høste sponsorkroner fra sponsoren.

“Jeg tror vi kan være helt enige om, at alkohol og topidræt er uforeneligt og at topidræt og pokerspil er uforeneligt”, sagde Topchef hos Coop, Svein Fanebust, forleden til norske NRK.

 

Anger og søvnløse nætter

Fanebust har dog ikke opgivet den norske ski- og pokerentusiast endnu.

“Jeg oplevede, at vi havde en god samtale. Petter sendte det signal, at han ønsker at holde fast i samarbejdet”, fortalte Fanebust endvidere, og det betyder formentligt, at Northug enten må skifte alias hos Full Tilt Poker eller helt droppe sine online poker eskapader for en stund.

“Vi ønsker, og det bliver nok et krav fra vores side, at han stopper med poker sålænge han har en samarbejdsaftale med Coop”, sagde Fanebust også og fortsatte senere:

“Jeg vil påpege, at vi har en intention om at holde fast i samarbejdet med Petter Northug. Det er vigtigt at tilgive. Mennesker laver fejl forskellige steder”, sagde han.

Skal man tro Coop-bossens ord, har Petter Northug da også været fyldt med anger siden han totalskadede sin Audi i en fire-hestes brandert.

“Han er fortsat mærket, og har fortalt om søvnløse nætter og anger. Han kæmper stadig med eftervirkningerne af den episode, og tænker på sit eget ansvar og den fejl han har begået”, fortæller Fanebust, som er bekendt med hvor høj Northugs promille var da han tanket på alkohol smadrede den dyre bil ind i autoværnet ikke langt fra sit hjem.

– Hvor høj var den?

“Det vil jeg ikke oplyse om, det er hans personlige information”, siger supermarkedbossen.

Læs også: Poker som opvarmning før Sochi langrendskonkurrence

Og: Træner forsvarer norsk skiskuffelse: – Ikke pokerens skyld

Artikelfoto: Petter Northug og Svein Fanebust mødtes i Trondheim til en sludder om fremtiden. (Foto credit: Alley, Ned / NTB scanpix)