Småspillende svensker bliver 3’er i Sunday Million – taber det hele på 48 timer i cashgames

Elina2008 fra Sverige var en glad dreng eller pige mandag morgen. Elina2008, der normalt spiller micro sit n gos, blev en flot nummer tre i PokerStars’ turneringsflagskib, og den præstation kastede $102.352 – cirka 607.000 danske kroner – af sig. En formue for en micro-stakes pokerspiller, mens det, som vi alle ved, ikke er alverden for de pokerspillere, der forlyster sig på for eksempel $50/$100 Pot-Limit Omaha-bordene.

Og det kan være, at nogen burde have fortalt Elina2008 netop det. Før det gik galt – helt galt!

Elina2008 har i dag spillet sin Sunday Million-gevinst helt over styr. En stor bid af kagen blev tabt på $50/$100 PLO, men der er blevet blødt på masser af andre takster.

I løbet af de sidste 48 timer er Elina2008 ifølge highstakesdb.com i hullet med $98.256 på cashgamebordene. Sunday Million-overskuddet er blevet formøblet på bare 475 hænder.

Se bare denne graf:

Grim læsning for Elina2008.

Nu skal man jo passe på med at konkludere for løst, men svenskerens historie ligner unægtelig en sørgelig en af slagsen. En af den slags historier, hvor fornuften er sat udenfor døren, mens en sandsynligvis ukontrolleret spilletrang får 100 procent frit løb.

Hvis nogle af vores læsere en dag skulle havne i en tilsvarende situation, så please lad være med at køre den så langt ud. Tag et skud på de høje takster, hvis du absolut skal, men stop øjeblikkeligt, hvis du taber et oplæg eller måske endda to.

PokerStars Sunday Million results for 8/26/2012:

Entrants: 6,397
Prizepool: $1,279,400.00
Places paid: 990

1. nebo_blizko (Ukraine) $184,407.03
2. ChaseThe3Ace (United Kingdom) $154,126.26
3. Elina2008 (Sweden) $102,352.00
4. flacoalan (Argentina) $70,367.00
5. mrlogik (Latvia) $53,734.80
6. Manezeza (Brazil) $40,940.80
7. stanman420 (Costa Rica) $28,146.80
8. loke13 (Denmark) $15,352.80
9. 5902838181 (Denmark) $9,915.35

Så skulle det gode år være i hus for Elina2008. Sådan skulle det bare ikke gå – pengene var spillet væk efter 48 timer.