Skiftedag hos PokerStars: Marquez og Rincon ud – Jake Cody ind

Et årsskifte er ofte en god mulighed for at rydde op og omorganisere i gemmerne, således også hos verdens største pokersite, PokerStars, hvor der i går blev skiftet ud på listen over sponserede spillere.

Ud af vagten røg de to spaniere Ana Marquez og fodboldlegenden Poli Rincon, men til gengæld blev det engelske fænomen Jake Cody så indlemmet i stalden.

“PokerStars leder altid efter unge og up-and-coming ambassadører, og i dette tilfælde føler jeg vi har fundet en sand perle. Den yngste vinder nogensinde af en Triple Crown. Han har vundet en WPT, et bracelet og endnu vigtigere en EPT. Han kombinerer hans pokerkompetencer med den gentlemanopførsel, som forventes af en PokerStars-pro’. Ladies and Gentlemen, please welcome Jake Cody to the team,” lød velkomsten fra Daniel Negreanu, da han i går bød det nyeste medlem af teamet af PokerStars-pro’er.

Selv skrev Cody på facebook:

“Very very proud and excited to announce I’m the new Pokerstars team pro!!!!! Playing day1b here at PCA hopefully it will be a lightning start :).”

Jake Cody’s Triple Crown
Jan 2010: €5,000 EPT Deauville, €857,000 ($1,213,194)
Aug 2010: £5,000 WPT London, £273,783 ($425,492)
May 2011: $ 25,000 WSOP Heads-Up Championship, $851,192
Samlet live turnerings-indtjening: $3,156,032

Undervejs til sin sejr i WSOP Event #2 ($25.000 NL Hold’em Heads Up) besejrede han i øvrigt Gus Hansen i semifinalen. Og tilsyneladende var han efterfølgende ikke videre imponeret over danskerens kunne ved et pokerbord, hvilket du kan læse mere om ved at følge nedenstående link.

Læs også: Jake Cody læste Gus som åben bog