Seminole Hard Rock Poker Championship: – Matusow er bange for chipssmugling

Seminole Hard Rock Poker Championship er en ordentlig basse af en turnering med en garanteret præmiepulje på $10.000.000. I øvrigt en garanteret præmiepulje som næsten med sikkerhed bliver sprængt til atomer senere i dag, da det samlede deltagerantal for hele turneringen forventes at overstige 2.000 spillere.

Ungersvenden Gjergj Sinishtaj på blot 21 år er suveræn chipleader efter de to første indledende startdage, men blandt andre Phil Ivey forventes at give turneringen endnu et par skud i dag. Philipp Gruissem, Allen Kessler, Shannon Elizabeth, Noah Schwartz, David Benyamine, Dan Shak og Mike Matusow er alle videre fra de to første startdage.

Sidstnævnte er dog noget bekymret for turneringssetuppet, som han mener åbner op for mulig snyd. Du kan se interview med Matusow nederst i artiklen.

Top 10
1 Gjergj Sinishtaj 376000
2 Aaron Schaaf 326600
3 Raj Vohra 322000
4 Robert Kleinfeld 293400
5 Jacob Naquin 276500
6 Tony Sinishtaj 267700
7 Chris Dombrowski 266800
8 Joe DeGeorge 261900
9 Deborah Hinton 255700
10 Jarod Ludemann 247000