Selling Poker Klub udmærkede sig ved Summer Tour

Ved Summer Tour i Vejle, der blev afviklet i den forgangne uge, udmærkede flere spillere fra Selling Poker Klub sig med fine resultater. Fem Selling-spillere var blandt de 63 tilbageværende på finaledagen med Thomas Felix bedst placeret på en 11. plads med 77.800 chips.

Christian Petersen og Tom Sørensen, der startede finaledagen på en 44. og 67. plads, nåede ikke ind blandt de sidste 30, der delte pengene. Anders Daugbjerg, der er ny i Selling, sluttede som nr. 15 med en gevinst på 4.600 kr.

På finalebordet kunne Thomas Felix’ konger ikke holde mod AT, og da heldet heller ikke var med ham i et coinflip med 89 mod 77 i hånden efter, måtte han rejse sig med en 9. plads og 7000 kr.

Bedste Selling-præstation stod Erik Tjepan for. Han skubbede sin shortstack mod midten med K9, men kunne ikke ramme mod A8 og endte på en nydelig 5. plads, der indbragte ham hele 27.000 kr.