Sejre til Vogt og mini-moumaife
Rasmus Vogt ser ud til at være ved at finpudse formen frem mod World Series of Poker. I nat blev det til en førsteplads i en $215 Turbo-turnering efter han heads up besejrede topskrappe Ami ‘UhhMee’ Barer.
Sejren gav $7.697, og var i øvrigt den femte sejr på blot en måned for brandvarme Rasmus Vogt.
Sejr blev det også til mini-moumaife, hvilket vil sige Mads Smith Hansens lillebror, Søren Smith ‘YukoEgawa’ Hansen. Lillebror Hansen strøg til tops i Ladbrokes-turneringen ‘Poker Big Night’, hvilket kastede $3.517.
Rent pengemæssigt var det dog mere interessant, at han senere på aftenen blev nummer fire i PokerStars’ store daglige turnering, The Big $162, hvilket gav hele $7.125.