SCOOP: Mickey, Tox og Ravnsbæk missede akkurat finaleborde
Der var lagt op til et stort dansk resultat i SCOOP #2 High (NL $2.100), hvor tre danske turneringschefer havde spillet sig iblandt de 89 spillere som skulle afgøre tingene imellem sig på turneringens andendag.
Det blev dog til en stor, rund, blød hat set med danske øjne, for hverken Rasmus Vogt, Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk eller Christian ‘Tox’ Togsverd formåede at spille sig på finalebordet, selvom det var tæt på for de to sidstnævntes vedkommende.
Bedst gik det for ‘Tox’, der endte på en 12.plads til $20.865, mens Simon Ravnsbæk blev nummer 16 til $13.137. Længere nede i rækkerne endte Rasmus Vogt på en 49.plads til $6.375.
Mickey Petersen sendt på railen af psykopat
I SCOOP #1 Medium (NL $215 6 Max) var Mickey ‘mement_mori’ Petersen uhyre tæt på et finalebord, men også her blev det ved lige ved og næsten. Danskeren doblede undervejs med to tiere mod es-konge, og lå ganske fornuftigt til i klassementet, men en ubehagelig modspiller – siddende lige til venstre for ham – agerede i sidste ende stopklods for ham.
“Bah a very heartbreaking 10th, 4bet overshoved 22 btn vs sb vs the one of the most psycho players I have ever played with :(. Would normally never do that but he had 3bet every one of my button opens except one and 4bet shoved T2o before,” skriver han på Twitter.